Guide: Sådan samarbejder du med din yngre/ældre kollega

Det kan være svært at finde takten, når to generationer skal samarbejde på arbejdspladsen. Men det kan lade sig gøre, og i nogle tilfælde kan det endda vise sig at blive frugtbart.

Arbejdsliv
Af Marie Preisler

Til+50-årige:
Sådan samarbejder du med din unge kollega

1: Vær nysgerrig
Undersøg, hvad de er for nogen, og hvad der driver dem.

2: Skab et åbent fællesskab
Unge ønsker selv at være med til at skabe systemet og gruppen fra starten. De er trænet hjemmefra i at have noget at bidrage med, og derfor duer det ikke med ’vi plejer’.

3: Tal om mening
Spørg dig selv og tal med de unge om “hvordan ændrer vi verden – og hvorfor vi arbejder?” Unge vil vide, hvorfor de skal bruge deres liv og deres kreativitet på deres arbejde, og hvilken forskel det skaber i ­verden. Det vil du sikkert også gerne selv.

Til unge under 30:
Sådan samarbejder du med kollegaer over 50 år

1: Hav blik for erfaring
Anerkend og vær nysgerrig på de mange års erfaring, ældre kollegaer har, så du kan lære af den – gerne i dialog med dem.

2: Giv lyd og ræk ud
Hvis du oplever, at din kollega taler og agerer hierarkisk, eller ikke lytter til dig og din kunnen og erfaring, så giv udtryk for det. Og insister på samarbejde.

3: Lær af hinanden
Inviter til gensidig mentoring.

Kilde: Emilia van Hauen. Kultursociolog, foredragsholder, forfatter, bestyrelsesmedlem og trendrådgiver. Cand.scient.soc. med en HD og IAA.

På emiliavanhauen.dk kan du læse mere om unge.