For to år siden forhandlede vi overenskomster på vegne af ansatte i det offentlige. En del af aftalen var gradvise lønstigninger – og i april måned stiger ansatte i stat og kommune igen i løn.
”Derfor skal ansatte i det kommuner og stat lige huske at tjekke, at arbejdsgiver har husket lønstigningen. Der sker indimellem fejl, så brug lige et par ekstra minutter på at kigge din kommende lønseddel igennem – og vær sikker på, at du får den lønstigning, som du har krav på,” siger faglig konsulent Charlotte Dahm-Johansen
Er du ansat i staten stiger du 1,48% - imens ansatte i det kommunale stiger 0,30%. Ansatte i regionerne fik lønstigning 1. januar og får en igen til oktober, hvor lønnen stiger med 0,78%.
”Er du i tvivl om, hvorvidt du har fået din lønstigning – eller har du blot brug for, at vi tjekker din lønseddel, så er medlemmerne altid velkomne til at hive fat i os,” siger hun.
Sådan er lønstigningerne planlagt
Staten
april 2021: 0,80%
oktober 2021: 0,30%
april 2022: 1,19%
oktober 2022: 0,30%
april 2023: 1,48%
oktober 2023: 0,35%
Kommunerne
april 2021: 1,00%
oktober 2021: 1,01%
oktober 2022: 1,90%
april 2023: 0,30%
oktober 2023: 0,81%
Regionerne
april 2021: 0,75%
oktober 2021: 1,37%
oktober 2022: 1,35%
januar 2023: 0,77%
oktober 2023: 0,78%