Der er klistret et stykke rød tape på gulvet. En slags grænseovergang, hvor kun rene hænder og særligt arbejdstøj giver adgang til lokalerne bag døren.
”Se, du tager fat i hvert ærme og så hernede ved lynlåsen,” siger procesteknolog Susanne Pihlmann og trækker i dragten, uden at den rører ved gulvet.
Her er ikke bare rent. Her er helt rent.
For inde bag døren producerer Susanne Pihlmann og hendes kolleger den aktive komponent til allergivacciner.
”Der gælder særlige krav for bl.a. hygiejne, når man arbejder med den slags lægemidler. Både af hensyn til produktet og til os selv,” forklarer hun.
Susanne Pihlmann er procesoperatør hos medicinalvirksomheden ALK, der udvikler og producerer produkter inden for forebyggelse, diagnostik og behandling af allergier.
I teamet, hvor hun og hendes fire kolleger arbejder, har de 17 forskellige produkter gennem hænderne. Vacciner mod hund, kat, husstøvmider, hvepse, græs- og træpollen samt bier – som de arbejder med i dag.
”Vi får bigiften herop i frysetørret form, og så begynder vi ellers arbejdet med at opløse rågiften, der bliver oprenset og til sidst frysetørret igen.”
Sprøjter gift ind i kroppen
Små flasker med frysetørret bigift står skulder ved skulder på LAF bænken, der er en arbejdsstation med ventilation i kabinettet.
”Jeg synes, at det minder om snefnug,” siger Susanne Pihlmann og løfter en flaske med hvide flager på bunden.
Forsigtigt skræller hun forseglingen af med en lille kniv og lirker på låget. Trykudligningen får flagerne til at hvirvle rundt inde i flasken, hvorefter de daler mod bunden igen.
”For at få det aktive stof ud af rågiften skal vi først genopløse den,” forklarer Susanne Pihlmann og tilføjer, at det sker ved at blande et særligt opløsningsmiddel i de små flasker.
