Medierne har været fyldt med kunstig intelligens (AI) i de sidste par år: Sprogmodellen ChatGPT skriver eksamensopgaver på videregående uddannelser og består med udmærkelser. Billedgeneratorer som Midjourney og Dall-E 2 laver illustrationer, der både vælter ind over virkelighedens og kunstens grænser.
Det er nærliggende at spørge, om kunstig intelligens er på vej ind i CAD-softwaren, og om computeren vil nøjes med at være en hjælper i Computer Aided Design?
Der er allerede kunstig intelligens i f.eks. programpakkerne fra Autodesk, der er en af verdens største udbydere af CAD-software og som er dominerende på det danske marked. Men det ligner ikke nødvendigvis den kunstige intelligens, som vi kender den fra ChatGPT. Der er primært tale om såkaldt generativt design, der benytter sig af kunstig intelligens til at optimere og forbedre allerede eksisterende designs.
Kan fange problemer i processen
Teknikeren har besøgt Jacob Christensen fra tegnestuen CEBRA i Aarhus, der har givet os lov til at kigge ham over skulderen, når han arbejder i Spacemaker AI, som er et af de programmer i AutoDesk-universet, der er kommet længst med AI.
Jacob åbner kortet over en boligblok i Viby i det sydlige Aarhus, som et eksempel på en potentiel byggegrund, hvor der kunne være nogle udfordringer med trafikstøj.
Programmet, der ligger i skyen, kan umiddelbart vise støjbelastningen ved forskellige placeringer på grunden [ Figur 1 ]. Den mørkerøde farve viser, at Spacemakers modeller, ud fra tilgængelige trafikdata, har udregnet, hvor støjbelastningen vil være over 68 dB og dermed gøre placeringen uegnet til beboelse.
”Det gør, at vi med det samme kan se, at der er nogle placeringer, der er uegnede. Før i tiden kunne vi være langt inde i et projekt, hvorefter vi skulle sende tegningerne til en akustiker, og det kunne der nemt gå et par uger med. Det her gør, at vi kan undgå nogle åbenlyse problemer meget tidligt i processen. Hvordan man løser de tekniske krav, bliver til en integreret del af designprocessen, fremfor noget man skal reagere på,” siger Jacob Christensen, der er arkitekt hos CEBRA.
Og det er ikke kun støjen, man skal tage højde for i den indledende fase, fortæller Jacob. Med et klik på en ny fane, kan man se, hvor meget sollys, der vil være i bygningerne [ Figur 2 ]. Også en helt afgørende funktion, da Bygningsreglementet har regler for dagslys i beboelse. På samme måde kan man også bruge meteorologiske data som grundlag for at beregne vindforhold.
Laver den arkitektur?
Alt sammen er vigtige arbejdsredskaber, men ikke ligefrem noget, der kan erstatte arkitektens eller en teknisk designers job. Men Jacob åbner fanen ”Explore” i programmet, og her ligger programmets forslag til en grundlæggende placering af bygninger på grunden. Hvordan kunne man placere 50.000 kvadratmeter på fem forskellige boligblokke her? Det har programmet et bud på, ligesom det også kan komme med forslag til en hensigtsmæssig placering af lejligheder og trappeopgange [ Figur 3 ]. Har programmet så skabt arkitektur?
”Det vil jeg ikke sige. Man skal selv komme med en designintention omkring, hvilken en slags byrum man ønsker, og hvilke kvaliteter det skal have. Som jeg ser det, er det et godt arbejdsredskab, hvor vi får trykprøvet vores ideer og designforslag på nogle tekniske krav, og dermed en mere kvalificeret proces. Vi undgår nogle blindgyder i kraft af, at vi kan tjekke nogle ting af. Men det er jo ikke sådan, at jeg trykker på en knap, og får foræret et færdigt designforslag. Det er kun en lille del af en meget kompleks proces, som værktøjet kvalificerer på nuværende tidspunkt,” siger han.
Forskel på tekst og 3D-grafik
Hvornår kommer CAD-programmer til at bruge kunstig intelligens til at lave færdige arkitekttegninger eller skabe et design af en komponent til en vindmølle, en industrimaskine eller en ny kontorstol?
Stefan Horst Sommer er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og forsker i, hvordan man bruger kunstig intelligens til at analysere og skabe geometrier – altså rummelige figurer, som f.eks. 3D-design. Han er overbevist om, at vi i fremtiden vil se CAD-programmer, der overtager nogle af de mere rutinemæssige opgaver inden for teknisk tegning. Men han understreger også, at der er en grundlæggende forskel mellem ChatGPT, der tilsyneladende skaber nye, originale ideer, og CAD-programmer, der kan lave tegninger, som kan anvendes i virkelighedens verden.
”ChatGPT er en sprogmodel, der kan skrive tekstlignende ting. Jeg tror, at det vil få stor betydning for dem, der arbejder med tekst – og for eksempel også for programmører, da programmering også er et sprog. Geometrier er lidt noget andet, og der skal noget andet til. Men det betyder ikke, at det ikke kommer. Det kan være lidt længere ude i fremtiden," siger Stefan Horst Sommer og forklarer, at der er to forudsætninger, der gør, at sprogmodeller fungerer så godt: mængden af data og mængden af beregningskraft.
Når det handler om data, kan ChatGPT støvsuge internettet for uendelige mængder af tekst, som bliver brugt til at gøre sprogmodellen stærkere.
Data er flaskehalsen
Geometrier som tekniske tegninger, arkitekttegninger eller andre arbejdstegninger er ikke tilgængelige i samme omfang. Med andre ord er data flaskehalsen for, hvornår der kommer et egentligt gennembrud for kunstig intelligens inden for CAD.
"Der er ingen tvivl om, at alle byggeklodserne er der. Beregningskraften er der. Men det ser lidt tyndere ud med datasættene. Jeg er overbevist om, at det bliver løst på den ene eller den anden måde, men i de kommende år bliver det enormt interessant at se, hvem der har adgang til data, og hvordan de bliver delt. Jeg kan godt forstå, hvis virksomhederne tænker grundigt over, hvem de vil dele deres data med," siger Stefan Horst Sommer. Han er overbevist om, at udviklingen med tiden også vil få betydning for medarbejdere, der arbejder med CAD.
"Men der vil være en interaktion mellem mennesker og maskine langt, langt ud i fremtiden. Og jeg tror, at man skal se det som et aktivt hjælpemiddel. Det er vigtigt at følge med i udviklingen og bruge de nyeste værktøjer. Hvis man kan automatisere den manuelle del af designprocessen, kan man frigøre menneskers kreative potentiale," slutter han
