Fynske Motorvej er spærret i retning mod Jylland. Det er 2. juledag 2018, og en knaldrød lastvogn ligger væltet tværs hen over vognbanen som et dødt dyr.
”Det er heldigvis ikke hver dag, vi har den slags hændelser. De er lidt tricky,” siger Rikke Ege Høilund, teknisk assistent og projektleder i Trafikcentret i Vejdirektoratet.
Hun peger op mod en storskærm, som viser en dronevideo af den uheldige lastbil, der væltede pallevis af tomme sodavandsflasker ud over vejbanen på julens største rejsedag. Også i 2023 har lastbiler skabt trafikkaos. Vejdirektoratet har b.la. måtte koordinere beredskab og politi samt informere trafikanterne om en væltet lastbil fyldt med malingspande og en anden lastet med skinker.
Tilskuerne er 22 TL-medlemmer, der er mødt op i Trafiktårnet i København for at få at se, hvordan Vejdirektoratet overvåger, griber ind i og informerer om trafikken ude på Statsvejnettets ca. 3.800 km veje i Danmark.
Medarbejdere med servicegen
Trafikcentret er hjertet i Vejdirektoratets beredskab og bemandes konstant af ca. 25 ansatte. En gennemsnitlig dag byder på ca. 270 opkald fra trafikanter, 25 udkald til hændelser og 240 trafikmeldinger. Der er eget tv-studie og mikrofoner til livesendinger i radio og tv.
De ansatte har vidt forskellig baggrund. Nogen er logistikuddannede eller har arbejdet i butik, mens andre har været stewardesser. Nu sidder de her og kigger på trafik.
”Trafikcentret er sammenligneligt med en vagtcentral, og det er meget væsentligt, at medarbejderne har et servicegen og forstår at tale med borgerne. Teknik kan man lære, men hvis man ikke kan tale med folk, der måske er lidt sure, så er det her ikke det rigtige sted at være,” siger Rikke Ege Høilund.
Gennem store glasvinduer med ”Fotografering forbudt“-skilte får vi lov at kigge ned mod de vagthavende i trafikcentret på etagen under os. I midten af det store, halvmåneformede lokale befinder sig 24 storskærme, der gør det muligt at følge trafikken og kødannelser fra knap 900 kameraer landet over.
”Det er fedt at få noget indsigt i, hvordan de arbejder og at få lov at se kontrolrummet. Det er sindssygt mange ting, der skal holdes styr på og koordineres,” siger Irene Solsten, der er med på rundvisningen og til daglig arbejder som senior QC associate.
Mere intelligent trafikstyring
Efter en pause med sandwich og sodavand overtager elektroniktekniker Henrik Baad fra Trafikledelsesafdelingen præsentationen. Nu bliver det nørdet.
Vi får et indblik i opbygningen af det netværk, der håndterer data til kameraer og elektroniske tavler på Motorring 3 ved København.
”Vores netværk skal køre hele tiden, og det er et lukket netværk, så Putin ikke kan kigge med,“ siger Henrik Baad.
Han fortsætter med at gennemgå de algoritmer, der står bag beregning og visning af rejsetider og køvarsling ude på de elektroniske tavler. Vejdirektoratet bruger i stigende grad business intelligence til at analysere data fra vejene. Her kan man bl.a. se, hvor mange fejl der opstår på udstyr som hastighedstavler, stærekasser og advarselsblink og bruge den viden til at planlægge vedligehold.
Aftenens deltagere får også et indblik i de såkaldte ’Lane-Light’-anlæg, der opdager og varsler spøgelsesbilister. Anlæggene findes der i dag tre af i Sorø, Rødby og Ringsted, og der benyttes detektorspoler nedfræset i vejbanen for at registrere, når en bilist er på vej i den gale retning ned ad motorvejsrampen.
”Spøgelsesanlæggene er ret nye, og de er meget dyre. Efter at vi har luget ud i nogle børnesygdomme, kører de nu live i Trafikcentret,” siger Henrik Baad.
Nu er det tid til spørgsmål fra publikum. En deltager vil vide, hvorfor motorveje har så underlige navne sammenlignet med almindelige veje? En anden spørger til lysreguleringen i Chokoladekrydset i Ballerup.
”Det var super spændende at høre om, hvor kompliceret det egentlig er at styre trafikkaos herinde bag murene. Og så er det fedt, at de arbejder på at gøre trafikstyringen mere intelligent,” siger R&D Technician Michael Andersen.
