Hvad har du været med til at flytte?
”Jeg har været med til at sætte turbo på TL’s politiske arbejde. Organisationen arbejder nu mere systematisk med politikudvikling og holdninger, så vi kan blive mere synlige over for politikere og beslutningstagere. Det tror jeg, er vigtigt for at sikre TL indflydelse. Jeg mener også, jeg har været med til at sikre, at TL kan være en selvstændig fagforening i fremtiden. Hovedbestyrelsen og jeg har i det seneste halvandet år, arbejdet på en plan for et nyt TL. En plan som nedlægger ni afdelinger, adskiller politik og administration, og samler medlemsservice i et center. Det er nødvendige tiltag for at sikre TL’s fremtidige økonomi og et råderum til udvikling. Jeg var selvfølgelig meget spændt på, hvordan de delegerede ville modtage planen. Jeg havde været rigtig ked af at gå, hvis ikke den var blevet vedtaget. Det blev den heldigvis med et overbevisende flertal.”