På dette webinar bliver du introduceret til GPS-målsætning med udgangspunkt i 3D scanningsdata. GPS står for geometrisk produktspecifikation og bruges til at beskrive og vurdere de geometriske krav til et emne.
GPS-målsætning fylder mere og mere i dialogen om kvalitetskontrol og dokumentation. Derfor er det værdifuldt at kende principperne bag – både når krav skal forstås, måleresultater skal vurderes, og afvigelser skal dokumenteres tydeligt.
Med 3D scanning får du en komplet digital beskrivelse af emnets overflade. Det giver langt flere målepunkter end traditionelle punktmålinger og dermed et mere visuelt grundlag for at vurdere både hele emnet og lokale områder.
I softwaren ZEISS INSPECT Optical 3D viser Kasper Fedde Krogh fra Zebicon, hvordan 3D måledata kan bruges til at visualisere, analysere og vurdere geometriske afvigelser i arbejdet med GPS-målsætning.
På webinaret får du indblik i:
• Hvordan 3D scanning fungerer som målemetode, og hvorfor scanningsdata giver et stærkt grundlag for geometrisk vurdering
• Hvad GPS-målsætning er, og hvordan det hænger sammen med 3D måledata
• Hvordan digitale måledata kan kobles til de geometriske krav, der er angivet på en teknisk tegning
• Hvordan både hele emnet og lokale områder kan undersøges og vurderes
• Hvordan visualiseringer kan gøre afvigelser og geometriske variationer lettere at forstå
• Hvordan softwaren ZEISS INSPECT Optical 3D kan bruges til målsætning, analyse og dokumentation
Det tager du med derfra
Efter webinaret har du fået en grundlæggende forståelse for, hvordan 3D scanning kan bruges som grundlag for GPS-målsætning og geometrisk vurdering.
Du får et konkret billede af, hvordan mange målepunkter fra en 3D scanning kan gøre det lettere at se, hvor et emne afviger, hvad afvigelserne betyder, og hvordan de kan dokumenteres på en mere visuel og overskuelig måde.
Du bliver samtidig bedre rustet til at vurdere, hvordan 3D måledata kan understøtte arbejdet med kvalitet, emnegodkendelse, teknisk dokumentation og dialogen mellem eksempelvis konstruktion, produktion og kvalitet.
Webinaret består af ca. 45 minutters oplæg og demonstration i ZEISS INSPECT Optical 3D efterfulgt af 15 minutters fælles Q&A.
Du er velkommen til at stille spørgsmål undervejs, og til sidst samler vi op med god tid til de spørgsmål, der kræver lidt mere dialog.
Deltagerforudsætninger
Deltagelse kræver medlemskab af Teknisk Landsforbund.
Målgruppe
Webinaret er for dig, der er nysgerrig på, hvordan 3D scanning kan bruges til geometrisk analyse, målsætning og dokumentation.
Du arbejder måske med kvalitet, konstruktion, produktudvikling, produktion eller teknisk dokumentation, men det er ikke en forudsætning.
Webinaret foregår på begynderniveau og kræver hverken erfaring med GPS-målsætning, adgang til måleudstyr eller kendskab til 3D software.
Dato, tid & sted
Torsdag den 22. oktober 2026
Kl. 14.00-15.00
Online
Spørgsmål
Har du spørgsmål til kurset så kontakt tlarrangementer@tl.dk
GDPR
Ved tilmelding giver du accept til, at TL må dele dit navn og e-mailadresse med Zebicon og deres underviser.