Pension for kunstnere og kulturarbejdere
Date and time
Onsdag 03. juni, kl. 4:30 PM - 7:00 PM
Registration deadline: Onsdag 03. juni, kl. 4:30 PM
Place and address
PFA
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Mange i branchen har skiftende arbejdsforhold med ansættelser, freelanceopgaver, egen virksomhed og honorararbejde. Det kan give ujævn pensionsopsparing og usikkerhed om økonomien på længere sigt.
Derfor sætter vi fokus på, hvordan man kan skabe større økonomisk tryghed og tage aktiv stilling til pension.
Vi har valgt et arrangement på tværs af branchen, da mange af jer som ‘atypisk beskæftigede’, ‘freelancere’ og ‘løstansatte’ støder på de samme udfordringer, når det gælder pension. Ofte sker der ikke indbetaling fra arbejdsgiver – det kan være, at er selvstændig eller at du ikke omfattet af overenskomst med pensionsindbetaling på den pågældende ansættelse.
Pensionseksperten vil give konkrete råd til din pensionsopsparing, indblik i branchens særlige udfordringer, inspiration til, hvordan du selv kan skabe økonomisk tryghed og ikke mindst mulighed for at tale åbent med kolleger om et emne, der ofte er tabubelagt.
Pension er relevant for os alle – og derfor håber vi også, at vi med arrangementet kan skabe en mere åben dialog om netop dette emne i branchen.
Tilmeld dig her
Program
16.30 – 17.00: Ankomst og en lille snack. Vi byder velkommen med en let snack og mulighed for at hilse på kolleger fra branchen i en afslappet atmosfære.
17.00 – 17.05: Velkomst
17.05 – 18.30: Skab dit eget sikkerhedsnet og få dine penge til at arbejde for dig v/Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom hos PFA
- Hvordan sikrer du dig bedst muligt som freelancer eller ansat i branchen? Camilla Schjølin Poulsen sætter fokus på branchens særlige udfordringer med pension og giver konkrete anbefalinger og inspiration til, hvordan du kan tage kontrol over din økonomi og fremtid – uanset om du har din pension i PFA eller ej.
- Camilla vil give dig konkrete anbefalinger til, hvordan du kan:
- Forstå branchens udfordringer: Hvordan manglende faste pensionsindbetalinger kan påvirke dit økonomiske sikkerhedsnet.
- Skabe dit eget sikkerhedsnet: Hvorfor det kan være en god idé at oprette en frivillig pensionsindbetaling, så du både sparer op og er dækket af nødvendige forsikringer.
- Få dine penge til at vokse: Hvordan du kan bruge investering, afkast og renters rente til at styrke din opsparing.
- Camilla vil også fremhæve de ekstra fordele, PFA tilbyder, som fx helbredssikring og adgang andre fordele.
Du går derfra med konkrete værktøjer og viden, der kan hjælpe dig med at skabe økonomisk tryghed og frihed – både nu og i fremtiden.
Selvom du måske ikke har din pension i PFA, kan du se oplægget som inspiration til, hvordan du kan sikre dig økonomisk. Og efterfølgende kan du forhøre dig om, hvordan PFA’s løsninger eventuelt kan tilpasses dig som medlem.
18.30 – 19.00: Sliders, et glas vin og tak for i dag. Vi afslutter aftenen med lidt lækkert at spise og drikke. Her er der også mulighed for at netværke, stille spørgsmål og få en god snak med kolleger fra branchen.